300 kr./person

Svømning for handicapede

Han­di­cap­træ­ning i varmt vand – målrettet bevægelse og tryghed

Dette hold er for dig med en fysisk eller neurologisk funk­tions­ned­sæt­tel­se, som ønsker målrettet og skånsom træning i varmtvands­svøm­me­bas­sin.

Undervisningen varetages af fysioterapeut Tine Stjernstrøm og tager udgangspunkt i Halliwick-metoden, som fokuserer på balance, kropskontrol og selvstændighed i vandet.

Træningen foregår på et lille, roligt hold, hvilket giver god plads og mulighed for, at den enkelte deltager får den nødvendige tryghed, støtte og faglige vejledning. Vi kommer hele kroppen grundigt igennem med øvelser, der udnytter varmtvandets opdrift og modstand til at styrke led, muskler og bevægelighed.

Vi arbejder med:

Helkro­p­stræ­ning: Målrettede øvelser for styrke, bevægelighed og cirkulation i hele kroppen.

Balance og stabilitet: Træning af kropskontrol og rotationer ud fra Halliwick-principperne.

Tryghed og vejrtrækning: Ro og individuelt tilpasset tempo i det varme element.

Målgruppe:

Holdet henvender sig specifikt til personer med fysiske udfordringer/handicap, som kan deltage på hold. 

Undervisning er i helsebassin 1 time kl. 14.00 - 15.00

Underviser: Tine Stjernstrøm, Fysioterapeut



Kursusdetaljer

Svendborg Svømmeland, Ryttervej 70, 5700 Svendborg
Tirsdag, 14:00 - 15:40
28 lektioner, 14 mødegange
Tirsdag 25. august, 2026
Hold nr.: 8226204016

300 kr./person

ledige pladser

Underviser

Tine Stjernstrøm

Jeg underviser i hensyntagende varmtvand­stræ­ning i Svendborg, Fysio Flow, og på træningshold for mennesker med demens i Rudkøbing – hold, hvor bevægelse, nærvær og fællesskab går hånd i hånd.

Med mere end 20 års erfaring som fysioterapeut brænder jeg for at møde det hele menneske – både fysisk og mentalt. Jeg tror på, at træning skal give mening, glæde og energi i hverdagen.

På mine hold handler det ikke kun om øvelser, men om at turde prøve nyt, udfordre vaner og opdage, at kroppen kan mere, end man tror. Jeg støtter og motiverer deltagerne til at finde små skridt og nye måder at bevæge sig på, som gør hverdagen lettere – både nu og på længere sigt.

Sammen skaber vi et trygt fællesskab, hvor bevægelse bliver en kilde til livsglæde, styrke og balance – uanset alder og forudsætninger.