
1.110 kr./person
Bevægelse i varmt vand | Fokus på senfølger
I vandet får du en større bevægelsesfrihed som følge af den reducerede tyngdekraft, og du får støtte af vandets opdrift. Bevægelser som er vanskelige at lave på land, kan med lethed udføres i vand.
Træning i varmt vand giver mange fordele
• Smerter lindres
• Ødemer reduceres
• Du slapper godt af
• Velværet øges
Hvem er træning i varmtvandsbassin særlig godt for?
For dig med muskel- og ledproblemer, forårsaget af slid og belastning, skader, gigt og andre sygdomme. Undervisningen, der foregår på små hold, er målrettet personer med en fysisk skavank, som kræver særlig opmærksomhed på det "handicap" eller skavank, den enkelte deltager har.
Praktisk information
• Du skal kunne klare omklædning og ophold i bassinet selv
• Hjælper kan medbringes ved ledsagerkort (oplys dette ved tilmelding)
• Husk grundig vask med sæbe: under armene, i skridtet, fødderne og at vaske hår inden du går i vandet
• Træningsredskaber stilles til rådighed
• Hensyntagende hold (lille hold). Du skal underskrive tro- og loveerklæring en af de første mødegange, som bekræftelse på, at du tilhører målgruppen.
• Vandtemperatur er 32 grader.
Kursusdetaljer
1.110 kr./person

Underviser